Plads til firbenede familiemedlemmer
I Småkagen er der også tænkt på familiens firbenede medlemmer. Her er kæledyr velkomne, så du ikke behøver vælge mellem det nye hjem og din bedste ven. Med grønne gårdrum, stier og gode udearealer lige uden for døren er der samtidig fine rammer for de daglige ture og små pauser i det fri. For hjem føles trods alt bedst, når der er plads til alle.
Vi beder blot om, at du søger om tilladelse først, så vi sammen kan sikre, at både mennesker og dyr får de bedste rammer.